Personlig branding uden at blive privat

“Jeg vil gerne være mere synlig. Men jeg har ikke lyst til at dele mit privatliv.”

Det hører jeg ofte fra dygtige, ambitiøse mennesker, der gerne vil bruge f.eks. LinkedIn mere strategisk, men som ikke vil gå på kompromis med deres integritet.

Og det forstår jeg.
Men det behøver du heller ikke.

Du kan sagtens arbejde med personlig branding, uden at udlevere dig selv.

Personlig ≠ privat

Der er en stor forskel på at være personlig og at være privat.

Personlig branding handler ikke om at vise billeder af din morgenmad eller dele detaljer fra dit familieliv.

Det handler om at være tydelig. Troværdig. Genkendelig.

At vise, hvem du er som fagperson. Hvad du tror på. Og hvordan du arbejder.

Med egne ord. I dit eget tempo.

Så hvad kan du dele, uden at krydse grænsen?

Her er nogle eksempler på personligt indhold, der ikke er privat:

  • Din største faglige læring det sidste år

  • Hvad du ville ønske, du havde vidst, da du startede

  • En værdikamp, du har stået i – og hvad du valgte

  • Hvorfor du gør det, du gør

  • En fejl du har lært af

  • En metode, du bruger i dit arbejde – og hvorfor

Du behøver ikke være sårbar for at være personlig.
Men du skal turde være dig selv.

Personlig branding skaber tillid

Vi stoler på mennesker, vi kan mærke.
Ikke nødvendigvis fordi de deler alt, men fordi de fremstår ægte.

Når du tør stille dig frem som dig selv, med faglighed, holdninger og refleksioner, så bliver du lettere at forstå. Og lettere at vælge.

Det er dér, personlig branding bliver en strategisk styrke.

Min tilgang: Fagligt med hjerte

Jeg skriver aldrig noget, der ikke er forankret i mine værdier: integritet, transparens og venlighed.

Det betyder, at jeg deler fagligt indhold, men altid med en menneskelig tone.
Og jeg deler personlige refleksioner, men aldrig for at blotte mig. Kun for at skabe indsigt og forbindelse.

Jeg synes aldrig at jeg deler noget privat.
Men jeg er altid ærlig.
Jeg står frem som det menneske, der driver forretningen.

Når det er rigtigt for mig, så er det også lettere at få det til at føles rigtigt for læseren.

Har du lyst til at arbejde med din synlighed?

Hvis du gerne vil bruge LinkedIn til at positionere dig selv og dit brand – men uden at føle dig udleveret – så kan jeg hjælpe dig med at finde den rigtige form.

Så du kan stå tydeligt. Uden at stå nøgen.

Forrige
Forrige

Personlig branding på LinkedIn

Næste
Næste

Sådan finder du ind til kernen i dit brand