Hvad er en logo suite?
Har du nogensinde kæmpet med et logo, der ikke passer nogen steder?
Du er ikke alene. Rigtig mange selvstændige starter med ét logo og opdager først senere, at det ikke spiller på tværs af kanaler som Instagram, visitkort og website. Det er frustrerende, især når du bare gerne vil fremstå professionel og gennemført.
Her kommer en logo suite ind i billedet.
Men hvad er forskellen på ét logo og en komplet logo suite – og hvad har du egentlig brug for?
Ét logo er fint til at starte med
Det er typisk den “fulde” version af dit logo. Og det kan sagtens se fint ud i toppen af dit website. Men når det skal ned i et lille Instagram-profilbillede? Eller trykkes på emballage? Så halter det. Ét logo er sjældent nok, hvis du vil have et brand, der spiller, alle steder.
En logo suite giver dig fleksibilitet
En logo suite er et sæt tilpassede versioner af dit logo, skabt til forskellige brugssituationer. Du undgår at presse, beskære eller strække dit logo, for du har allerede de versioner, du skal bruge. Alt spiller visuelt, uanset hvor dit brand dukker op.
En logo suite kan fx indeholde:
✔ Primært logo – den fulde version
✔ Sekundært logo – fx en kompakt eller lodret variant
✔ Submark eller ikon – perfekt til SoMe og små formater
✔ Monokrome og transparente versioner – så det fungerer på alle baggrunde
Så…hvad har du brug for?
Hvis du er ved at bygge en brandidentitet, eller allerede har en, så er en logo suite en af de bedste investeringer, du kan gøre. Den giver dig ro og sikkerhed for, at dit visuelle udtryk altid er gennemført og genkendeligt.
Ét logo kan være fint til en start, men det er sjældent nok i længden. Et stærkt brand kræver fleksibilitet.
Dit logo skal arbejde for dig, ikke imod dig.
Nu har du måske en lidt bedre forståelse på forskellen.
Hvis du har brug for sparring, så kan du altid tage fat i mig!