5 fejl jeg ofte ser i personlige LinkedIn-brands (og hvordan du undgår dem)

Du behøver ikke dele selfies.
Du behøver ikke poste hver dag.
Og du skal slet ikke udlevere dig selv for at have et stærkt personligt brand på LinkedIn.

Men du skal turde være tydelig.
For ellers drukner du i mængden.

Her er fem fejl, jeg tit ser, og hvordan du undgår dem.

1. Uklart “hvad og hvorfor”

Du ved, hvad du laver.
Men det er ikke sikkert, andre kan regne det ud.

Alt for mange profiler starter midt i sætningen, med titler og ydelser, men uden kontekst.
Det gør det svært at forstå, hvem du er, og hvorfor man skal vælge dig.

Ret til:
Start med at definere, hvad du vil være kendt for.
Hvad du hjælper med. Og hvorfor det betyder noget.
Når det er klart for dig, bliver det klart for andre.

2. For pænt og for generisk

Det kan være fristende at skrive “professionelt” og “rigtigt”.
Men det gør dig nem at overse.

Hvis du skriver som alle andre, bliver du oplevet som alle andre.
Og LinkedIn er allerede fuld af indlæg, der lyder som PowerPoint.

Ret til:
Find din stemme.
Skriv, som du taler, bare lidt skarpere.
Brug dine egne ord. Dine egne pointer. Dit eget perspektiv. Det er dét, der gør dig genkendelig.

3. Kun fagligt, ingen menneskelighed

Du behøver ikke dele din livshistorie.
Men du må godt dele hvorfor dit arbejde betyder noget for dig.

Når vi ikke forstår, hvem der står bag fagligheden, bliver relationen svær at skabe.

Ret til:
Del det, du tror på.
En værdi. En læring. En oplevelse, der har formet dig som fagperson.
Det skaber nærhed, uden at du bliver privat.

4. Ujævn synlighed

Et stærkt personligt brand bygges ikke på ét godt opslag.
Det bygges over tid, gennem tilstedeværelse og konsistens.

Ret til:
Vælg en frekvens, du kan holde.
Det er bedre at poste én gang om ugen med retning end at flakke rundt tre gange om måneden.
Din troværdighed vokser, når folk kan regne med dig.

5. Ingen rød tråd

Når dit brand spænder over mange emner, men ingen kerne, bliver det svært at finde ud af, hvad du egentlig står for.

Ret til:
Skab en rød tråd. Brug fx 2-3 temaer, du kredser om.
Det kan være:

  • Dit fagområde

  • Dit blik på branchen

  • Dine værdier

Så ved folk, hvad de kan forvente, og du får lettere ved at skrive.

Klar til at få feedback på dit personlige brand?

Hvis du er i gang, eller gerne vil i gang, men er i tvivl om, hvordan det lander, så hjælper jeg gerne.

Jeg tilbyder 1:1 sparring, hvor vi kigger på din profil, dine opslag og din retning.
Med blik for, hvad der føles rigtigt, og virker.

Skriv til mig, hvis du vil vide mere.

Næste
Næste

Personlig branding på LinkedIn